22/11 - 20/12
Personligt for Skytten:



Du inspireres meget af sindets ædelhed og intellektuelle formåen.

Dine personlige visioner for fremtiden kan være meget betydningsfulde for de mennesker, du kommer i kontakt med.

Nogle af de store vendepunkter i dit liv kommer, når du opdager nye mentale grænser, der tvinger dig til at skrotte gamle anskuelser, som du har identificeret dig stærkt med.

Du er virkelig tilbøjelig til at docere om det, du mener er sandt.

Erfaringen viser imidlertid, at du sjældent holder fast ved dine anskuelser, og at sandheden er relativ i forhold til dine opdagelser på et hvilket som helst tidspunkt.

Det vil derfor gavne dit forhold til andre, hvis du ikke var så magtfuld og argumenterende og var mere åben over for din partners synspunkt.

Du kan føle det som din pligt at informere mennesker om det, du anser for sandt, men erfaringen lærer dig, at mennesker lytter bedst, når du venter med dine synspunkter til du bliver bedt om at komme med dem.

Arbejde:

Din søgen efter mening og forståelse er en stor drivkraft i dit liv.

Den kan du udøve gennem filosofiske interesser, rejser eller studier, og det er vigtigt for dig at have en karriere, der giver dig mulighed for at ekspandere på i hvert fald et af disse områder.

Du har behov for at føle frihed i dit job, og du kan ikke udholde monotoni.

Du tror lidenskabeligt på sager, hvor ærlighed og retfærdighed skal ske fyldest - og dine stærke meninger og din direkte facon kan af og til give dig problemer.

Diplomati er ikke din stærke side.

Generelt er du dog god til at overtale, og din indsigt og dine overbevisninger vinder respekt.

Du er ikke et menneske, der bliver i et job i lang tid, medmindre det giver dig mulighed for konstant ekspansion og udvidelse af din horisont.

Du ønsker at blive professionelt påskønnet for din gode dømmekraft, positive holdning og evne til at se ud i fremtiden.

 

© Hiti.dk