21/12 - 19/1
Personligt for Stenbukken:

Du har en ret konventionel smag og en temmelig stærk moral, og du vil søge efter kvaliteter, som du kan respektere hos din partner.
Du er tilbøjelig til at dømme svaghed ret strengt og forventer høje normer for dine forhold.
Da du motiveres stærkt af dine ambitioner, har du en tendens til at overse dit følelsesliv til fordel for dine professionelle interesser.
Det er meget vigtigt at finde en balance mellem dit professionelle liv og dit privatliv.
Offentligt engagement kan ofte gå forud for privatlivet, selv om du altid samvittighedsfuldt vil varetage dine forpligtelser over for din familie.
Partnere kan synes, du er ret stiv og uspontan, og selv om det kan være rigtigt, er du normalt loyal og ansvarsfuld, hvad angår dit familieliv.
Generelt er du et menneske, man kan stole på.
Når din ydre facade smelter, kan du være ret blød og sensuel og meget hengiven.

Arbejde:
Mange udfordringer i livet vil hjælpe dig til at udvikle stor beslutsomhed og karakterstyrke.
Ved at sætte dig langsigtede mål skærper du hele tiden din naturlige sans for selvdisciplin.
Dit ultimative mål med at arbejde så hårdt er at opbygge en solid karakter baseret på selvagtelse.
Det er gennem overvindelse af forhindringer, at du virkelig kommer til at føle personlig tilfredsstillelse.
De største udfordringer i dit liv kommer, når du føler, du har fejlet med et eller andet.
Din position og dit professionelle liv kan betyde meget i denne henseende, og forandringer på dette område fører til store identitetsomvæltninger.
Sådanne forandringer er imidlertid vigtige for at få dig til i perioder at overveje den retning, dit liv bevæger sig i.
Takket være din livsholdning, forventer du, at tingene skal være svære, og du slider hårdt i stedet for at arbejde smart.
Ved at tilegne dig en positiv livsholdning når du meget lettere dine mål.
Vælg at opfatte en såkaldt fejl som et springbræt, der faktisk hjælper dig til at finde den rigtige retning i livet, så du lærer at gøre en dyd af nødvendighed.
Du har administrative evner og udstråler autoritet.