Juletræets historie
Juletræet har en kort
historie i Danmark. Det er et relativt ungt fænomen i den danske jul, i
hvert fald hvis man sammenligner med andre af julens elementer
Danmarks første juletræ
blev - så vidt vides - tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i
1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - tilgengæld er der
flere oplysninger om det første træ i København.
Holstensk jul i København
Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny
Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone
Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Drengen voksede senere
op og blev en kendt politiker. Københavnerne var forberedte på, at
noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret
et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne
nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten,
havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin
Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt
juletræsskikken fra sin egen barndom.
Grundtvig var imod
juletræet
Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags
juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i
forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor
medlemmernes børn så fik lov til at
tage de smågaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis
også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud
i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda
trævagter som påså, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I
1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager,
papirroser, sukkersager og dukker.
I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive
almindeligt, ikke mindst hos fx præster og lærere, der ikke ville stå
tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første
provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jurgensen i Kolding
tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var
ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig,
der jo er ophav til mange af vore julesalmer, mente fx, at det var
"udtryk for en udvandet kristendom", og at det burde "med rod oprykkes".
Sådan skrev han i tidsskriftet "Dannevirke" i 1817. Allerede seks år
efter havde han tilsyneladene overgivet sig, og mente nu, at træet er
sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne havde også vundet ind i
mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet,
som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.
Nødjuletræer og juletræer af grønkål
Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først
omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden
for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis
langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt
etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bla.
de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte
substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; edr blev
lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter blev
pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også
fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for
medlemmernes børn.
|
