De skumle julelege
Ordet "julelege" har
stadigvæk en lidt skummel klang. I 1600 og 1700 årene var præster og
myndigheder enige om, at legestuernes aktiviteter ikke hørte hjemme i
julen.
Derfor blev julelegene forbudt - endda flere gange
Allerede i 1500-tallet havde præsterne et godt øje til julestuerne.
Christian den Fjerde forbød dem ved kongelig forordning i 1629 forbød
den slags. Og forordningen dannede igen model for Danske Lovs
bestemmelse fra 1683, hvori det hedder at "al forargelig legen om julen"
er forbudt og skal straffes strengt.
Bort med juleglæden
Måske har kong Christian også haft personlige motiver idet han bl.a.
anklagede Kirsten Munk for at hun "dansede, legede jul og gjorde sig
lystig med Rhingreven mens Vi lå for fjenden og blev skudt i armen".
Men det skete ikke lige med det samme. En helligdagslov i 1730 og en
forordning i 1735 måtte også til, og disse forbød julestuerne "aldeles"
på bestemte dage. I samme periode digtede H.A. Brorson en form for
kampsalme imod disse løjer, "Bort verdens Juleglæde" fra 1732. Salmen
tog skarpt afstand fra den "syndige legestue" og "syndens natteveje"
samt "syndig drik og dans".
Efterhånden ophørte de mere offentlige arrangementer, mens private
sammenkomster fortsatte ned mod slutningen af 1800-tallet.
Et lyspunkt for karle
og piger
Hovedparten af julestuernes lege var - set med et nutidigt øje - ikke
særligt usædelige. Nogle var gemmelege, der minder lidt om "Tag den
ring..."- sanglegen. Andre lege var fx "Stjæle hø i Præstens lade",
"Drage handske", m.m. og lege, der efterlignede det daglige arbejde var
meget populære
Karle og piger så -forståeligt nok- hen til legestuerne der foregik i
tiden fra jul og helt indtil Kyndelmisse under navnet legestue. På
landet var arrangementerne sammenskudsgilder som "gik på omgang" i
bydelaget. Julestuerne havde deres glansperiode i begyndelsen af
1700-årene, men fandtes i princippet helt ned imod 1800-årenes slutning,
især i de østlige dele af landet, Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.
Nogle af legene spillede på forskelle mellem kønnene, og det var især
disse, som vakte vrede hos præsterne. En af de "frække" lege var at
"trille jule-kage" eller "at bage". Legen gik ud på, at en karl og en
pige blev lagt på et bord, ovenpå hinanden. De var "dejen" som blev
æltet af de andre.
Den uhøviske
julepræst
Julebispen eller julepræsten var en af løjernes helt store
personligheder. Bispen skulle helst være en af "de villeste" karle, som
blev klædt ud. Han fik fx. en hvid skjorte på, og holdt en pind med lys
i hver ende i munden. Han kunne også have et kvindeskørt over skuldrene
og være udstryret med en imiteret præstekrave, fx. lavet af halm. Så
blev han "præsteviet" af legens øvrige deltagere, der gik rundt om ham
og sang.
Bagefter skulle hele selskabet "ofre" nødder og æbler til den nybagte
bisp, der godt kunne finde på at daske folk i hovederne med en våd
karklud, hvis de var for nærrige med nødderne! Så kom tidspunktet, hvor
han skulle til at bestille noget. Piger og karle knælede parvis for at
blive viet på skrømt.
En julepræst i Horslunde tilspurgte de lykkelige par uden at bruge deres
egne navne: "Nå, du lille Sok-i-Hose, vil du så ha' den store Bolribåvse?".
Uanset hvordan spørgsmålene blev stillet, var det naturligvis meningen,
at der skulle svares "ja".
Bispen eller præsten holdt en vrøvleprædiken, helst fuld af sjofle
hentydninger, man kunne grine af. I Vandborg i Jylland fik den nybagte
brud påbud om ikke at "være som et død Menneske" når hun gik "til Sengs"
med sin mand, der på sin side ikke måtte skræmme hende med "de to runde
Kugler".
Striplege
De rigtige præster var ikke særligt begejstrede for legen. De har
formentlig følt, at der blev gjort grin med dem. Der findes flere
eksempler på, at præster forsøgte at gøre noget ved uvæsnet. Nicolay
Jæger på Møen anklagede i 1729 degnen i Elmelunde for at danse "Offer og
Ædelig" med en bondekone. Og på Fyn blev en bondekarl stævnet i 1734 for
at agere bisp nytårsdagsaften. Han havde bla. viet et par sammen med en
tale hvoraf en del naturligvis var "uhøvisk".
I andre optegnelser hører vi om striplege, bla. fra Møn. Sangteksterne
lagde op til at hhv. karle og piger smed tøjet, styk for styk. En
meddeler fortalte, at legen kunne fortsætte, "så længe man har klæder på
kroppen". Og en anden huskede, at afklædningen somme tider kunne blive
"lovlig nærgående". For det "var jo ingen snærpet Ungdom der holdt
Juleleg".
I Jylland udviklede festlighederne sig efterhånden til almindelige
gilder med musik og dans. Men i de østlige dele af landet, dvs. Fyn,
Sjælland, Lolland og Falster, var beboerne åbenbart mere legesyge, for
sammenkomsterne med efterlignelseslege, sang- og pantelege mv. var
længere om at forsvinde. |
