1
En Rosenkrans jeg binder
alt om mit lille Brev
en Gækkeblomst De finder
alt ved det Ord, jeg skrev.
En Gækkeblomst til Ære
bag Sneens Tæppe hvid,
en Gave, det skal være
et Venskabstegn fra mig.
  ----------------------------------------------------------------------

2
Lille hvide Vintergæk,
din Klokke for mig ringer,
og Tiden som er fløjet væk
en kærlig Hilsen bringer.
  ----------------------------------------------------------------------

3
Da forleden jeg i Haven gik
Og mod Jorden rettede mit Blik
en lille Gæk jeg Øje fik.
Jeg plukkede den nu –
jeg sender den med Posten til min ven.
Prøv om De kan sende den retur igen.
  ----------------------------------------------------------------------

4
Bly, unselig og beskeden
fandt jeg Vintergækken nys forleden.
Her i Brevet jeg den varsomt lægger.
Den om Sol og og Foraar Tanken vækker.
Det er kun en lille Gæk jeg her Dem giver.
Og den store Gæk er De, hvis ikke snart De skriver.
  ----------------------------------------------------------------------

5
Jeg gik i Havens Gange
en Blomst saa hvid og prud.
Den springer op af Mulde
og bringer os om Vaaren
Bud den sender hen.
  ----------------------------------------------------------------------

6
I Havens dybe Gange
der fandt jeg blomster mange
da var der en, som raabte glad :”Kære,
hos Askholm vil jeg være.”
  ----------------------------------------------------------------------

7
En Vintergæk en Sommernar,
en Fugl foruden Vinger,
en lille Ven, som har dig kær,
en venlig Hilsen bringer.
  ----------------------------------------------------------------------

8
Jeg gik mig i Haven ved Bækken langs Hækken,
der fik jeg Øje paa Vintergækken.
Den stod saa yndig hvid og ren,
og Sneen laa blødt om dens grønne Ben.
Jeg bukkede mig ned – det gav et Knæk,
ej mer skal du (den) staa ved den kolde Bæk.
Nu skal du (den) rigtig blive til Skue –
og komme ind i den lune Stue,
der bliver du (den) i Vinduet flot sat op,
og saa kan du (den) rigtig ranke din (dens) Krop,
dog er din (dens) Saga hurtigt væk,
til næste Aar kommer en ny lille Gæk.
  ----------------------------------------------------------------------

9
Lille hvide Vintergæk
bryder gennem Sneen kæk
ved dit fine Klokkespil
bliver det første Foraar til.
Jeg er en lille Pige,
Og digte kan jeg ej
og derfor vil jeg sige:
”Forglem , forglem mig ej.”
  ----------------------------------------------------------------------

10
Den første Grøde grøn,
som Jorden maa frembære,
jeg sender bort i Løn
en god Ven at forære.
Tag den af Deres Venindes (Vens) Haand,
saa knytter vi et Venskabs-Baand
som aldrig skal opløses.
  ----------------------------------------------------------------------

11
I Havens dybe Gange
jeg fandt en Gæk saa skøn,
jeg saa, at der var mange,
men der var een iblandt
som raabte:”Kære,
hos Askholm vil jeg være.”
Et Paaskeæg jeg beder om,
og De (du), som er saa mild og from (god)
De (du) sender mig et rigtigt flot
Nu maa De (du) gøre Gilde
det kan ej være ilde
med Knas og fine Kager
fra Lyøs Bageri.
Kaffen den brune maa De (du) ej skaane
og Hvedebrød i Hobetal
og en prægtig dansesal.
  ----------------------------------------------------------------------

12
I Sne og Frost du fik din Daab,
du lille Vintergæk.
Men du var fyldt af Solskinshaab,
du smilte nok saa kæk.
Og Solen var dig venlig stemt,
den hjalp dig godt paa Gled.
Den tittede ned, hvor du stod gemt,
i Havens blomsterbed.
Og nu du staar i fulde Skrud,
saa hvid og fin klædt paa.
Jeg bruger dig som Sendebud,
men Navnet gættes maa.
  ----------------------------------------------------------------------

13
I Havens Bed en lille Gæk skød op
den første af Blomsternes brogede Trop.
Jeg tænkte paa Dem (dig), De (du) Gækken skal have,
som en Hilsen, en Blomstergave.
Og saa maa De (du) gætte, hvem det kan være,
der sender Gækken blandt Venner kære.
Kan De (du) det ikke, De (du) selv bliver Gæk,
og saa maa De (du) tage af Reden væk
et Paaskeæg eller to,
saa skal for Resten for mig De (du) faa ro.
Men gæt, hvad jeg hedder og se, hvade der kommer,
maaske et Æg med to gule Blommer.
  ----------------------------------------------------------------------

14
Du dejlige hvide Vintergæk,
du bryder dit Dæk hver hvert evige Aar,
bebuder os Vaar,
du Ven saa kær:
Velkommen her!
  ----------------------------------------------------------------------

15
Solens Varme Vaaren vækker
op fra Jordens Gem,
skønne hvide Vintergækker
muntert titter frem.
Denne lille Gæk jeg sender
til Dem i mit Brev;
gæt nu hvem af Deres Venner
disse Linier skrev.
  ----------------------------------------------------------------------

16
En Morgen i min Seng jeg laa,
De (du) sagde jeg i Haven skulle gaa
for en Blomst at finde .
Jeg gik bag en Rosenhæk,
fandt en lille Vintergæk.
Jeg sender den til Dem (dig),
og vis De (du) sender den væk, væk
faar De (du) mange Smæk, Smæk
af den store Kæp, Kæp.
Mit Navn det staar med streger
Pas paa De (du) ikke bræger.
  ----------------------------------------------------------------------

17
Gækken staar i Haven ude,
Storm og Blæst ta’r til at tude,.
Ind jeg bar den i min Stue
Satte den ved Ildens Lue.
Thi Gækken er Vaarens Budbringer.
Snart den folder ud de Blade
som gør Hjerterne saa glade.
Ind i Brev jeg lagde den,
sendte den til dig, min Ven:
Thi Gækken er Vaarens Budbringer.
  ----------------------------------------------------------------------

18
Jeg er Spejder, men forgæves spejdet længe
Blikket rundt i Mark og Skov og Enge.
Endelig dog, fandt jeg, hvad jeg søgte,
Gækken glad i Solens Straaler laa og spøgte.
Varsomt jeg den tog, og her jeg sender
den til en af mine brave Venner.
De er Spejder – spejd. Maaske De finder,
hvem jeg er, før denne Uge svinder.
  ----------------------------------------------------------------------

19
En Dag jeg ude i Tankerne stod,
da randt det mig i Sinde,
at jeg i Haven ville gaa
for der en Blomst at finde.
Jeg fandt en lille hvid og grøn,
den vil jeg sende dig i Løn,
min bedste Ven, som er saa skøn.
De (du) troede maaske, at nogen skrev
et nydelig lille Elskovsbrev,
Men Pyt min Ven, du skal ikke tro,
At elskovsbreve paa Træer gror.
  ----------------------------------------------------------------------

20
Lille søde Vintergæk
bryder gennem Sneen kæk.
Jeg dig plukker med dette samme
for at sende væk
Gæk Gæk Gæk
  ----------------------------------------------------------------------

21
En rask lille Gæk
saa kry og saa kæk
skød op fra Havens muld
trods Sne og Vinterkulde.
Og jeg tænkte, jeg kender en anden Gæk
til hvem jeg Blomsten sender væk.
Dejlige hvide Vintergæk,
du bryder det Dæk hvert evige Aar
Bebuder du Vaar,
Du Ven saa kær
Velkommen vær.
  ----------------------------------------------------------------------

22
I søde smaa Gækker, jer tænker jeg paa,
naar Sindet er tungt, og naar Dagen er graa.
Jeg ved jo saa vist, at naar Tiden er dertil
Smaaklokkerne klimter det gladeste Spil.
Kommer De (du) engang forbi
kom saa ind og se til mig,
Kaffe, The og Kager venter
spørger, om De (du) snart dem henter.
Gæk, Gæk, Ha, Ha