23
En Dag jeg i Haven kom
stod jeg stille og saa mig om,
og ved min højre Side
saa jeg tre Blomster grønne og hvide.
den ene betyder en Kæreste saa god,
den anden betyder, han bliver dig tro,
den tredje betyder en Guldring saa skøn
som du paa din Bryllupsdag skal have (bære) i Løn.
  ----------------------------------------------------------------------

24
Gækkenelliken nu frembrydes
op af Jordens kolde Skød,
tre af disse jeg dig byder.
O, hvor deres Lugt er sød.
Jeg vil gække dig min Ven,
derfor sender jeg den hen.
  ----------------------------------------------------------------------

25
Lille Gæk saa fin og hvid
som til os er kommet hid
midt i Vinterkulde,
fra dit Gem i Jordens Skød
af de lune Mulde.
Nu er endt din Trængselstid
lille Gæk saa fin og hvid.
Du skal indeni et brev,
som jeg nu til Askholm skrev.
Spørger han, hvor du kom fra,
Siger du:”Nej ved du hvad,
det maa selv du gætte!”
Træf nu blot den rette.
  ----------------------------------------------------------------------

26
Uden al Mistænksomhed
Har De (du) Brevet brækket.
Min kære Lærer (Ven), bliv ej vred,
nu er De (du) blevet gækket.
  ----------------------------------------------------------------------

27
En Dag da Vinden blæste
og Katten sad og hvæste,
da gik jeg ud i Haven
i Sne til midt paa Maven.
jeg skuffed Sneen væk
og fandt en Vintergæk.
Den sender jeg Dem (dig) her
Og siger ikke mer.
  ----------------------------------------------------------------------

28
Jeg gik ud en Morgenstund
for at finde en Viol,
men for Storm og kolde Vinde
var Violen ej at finde.
Da jeg vilde ile væk
fik jeg øje paa en Gæk.
  ----------------------------------------------------------------------

29
Solens varme Vaaren vækker
op fra Jordens Gem.
Skønne hvide Vintergækker
muntert titter frem.
Da jeg i min Have kigged’
paa en lille Gæk
straks den sagde,
mens den nikked’
bær mig væk!
Denne lille Gæk jeg sender
til Dem (dig) i mit Brev
gæt nu, hvem af deres (dine) Venner
disse Linier skrev.
  ----------------------------------------------------------------------

30
Snart er det Blæst, snart er det Regn,
snart er det snehvidt over den hele Egn,
snart skinner Solen paa frosne Rude,
som om Vaaren holdt indtag derude.
Det troede ogsaa den lille Gæk,
som stod i Læ bag en Tjørnehæk.
Den rækker sin Hals imod Solen op,
- men hvor den frøs sin lille Krop,
thi den var gækket af Solens Glød.
Jeg bøjed’ mig ned og Stænlen brød, og nu skal den gække min lille Ven.
Mit Døbenavn vil du let kunne finde,
læs på et Kort på vor Skolevæg
og husk, du skylder et Paaskeæg.
  ----------------------------------------------------------------------

31
Foraaret kommer
med Løfte om Sommer.
Sneen er væk,
i Haven en Gæk
jeg fandt mellem spirende Blomster.
  ----------------------------------------------------------------------

32
Vintergækken med saa friske Blade,
ren og skær som nylig falden Sne,
dukker frem og gør os alle glade:
Livets Sejr vi atter faar at se!
Frossen Jord kan ej den holde nede
til at melde Foraar er den rede,
længe førend Solen ret har magt.
Den vil ikke mer i Jorden hvile,
den vil op til Foraarssol at smile
breder ud sin nye, skønne Dragt.
  ----------------------------------------------------------------------

33
I Vinterens mørke, kolde Tid
vi smaat med Blomster finde.
De kommer først med Solen blid
og Vaarens milde Vinde,
og dog bag Havens Hasselhæk
jeg fandt en Blomst saa køn og kæk
en Vinterrgæk.
Jeg bøjed’ mig saa glad i Sind,
min Haand omkring den fatted’,
saa løb jeg glad i Stuen ind
og mig ved Bordet satte
straks til min Ven jeg skrev.
  ----------------------------------------------------------------------

34
Lille hvide Vintergæk,
du bryder dit Dæk.
Hver evige Aar
bebuder du Vaar,
en Blomst saa kær,
velkommen her.
Lille hvide Vintergæk
din Klokke for mig ringer
en lille Ven som har dig kær
en kærlig hisen bringer.
  ----------------------------------------------------------------------

35
Nu er du gækket,
og gækket skal du være,
indtil en Hare fanger en Hund
og to Rosiner vejer et pund.
  ----------------------------------------------------------------------

36
Hvor Verden dog er skøn og stor!
Hvor alt er skønt paa denne Jord.
Og dog jeg følte mig forglemt,
så ensom og saa sært beklemt.
da tog om mig en varsom Haand
og pynted mig med Silkebånd.
Så blev jeg sendt saa lang en Vej!
Men hvem, ja, hvem mon sente mig?
  ----------------------------------------------------------------------

37
Jeg gik en sildig Aftenstund
alene i den grønne Lund.
Jeg gik saa sagte frem
og tænkte paa en Ven.
Der syntes for mig staa
saa mange Blomster smaa,
jeg tog deraf de tre.
Den Blomst, den var ej graa
og heller ikke blaa.
Men hvid den monne være
den vil jeg Dem foære.
  ----------------------------------------------------------------------

38
Nu Tiden er til lidt Gækkeri.
En Gæk jeg fandt paa min Vandringssti
i Brevet jeg den nu lægger,
og tænker ej, det gaar nemt,
at finde Navnet på den saa slemt
dig dermed saa venligt gækker.
  ----------------------------------------------------------------------

39
Bag Busken jeg fandt en Gæk saa sød,
jeg troede, den var af Kulde død.
Nu sender jeg den til dig min Ven,
tæl prikker smaa, og gæt fra hvem.
  ----------------------------------------------------------------------

40
Dejlige Foraar, snart du kommer
efter Foraar faar vi Sommer.
Her i et Brev som et Bud om den dejlige Vaar ,
De en Vintergæk faar.
  ----------------------------------------------------------------------

41
Fra en gammel Ven
kommer Gækken til dig hen.
Om et Æg jeg vil dig bede
hvis du ikke svar kan rede.
Thi det er en gammel Skik,
glem det intet Øjeblik,
at man Paaskeæg skal give
naar en (du) Vintergæk maa blive.
  ----------------------------------------------------------------------

42
Hvilken Blomst kan vel som Gækken
stemme lyst vort Sind,
naar den med de fine Klokker
ringer Vaaren ind.
Derfor lille Vinterrose i sin Silkekjole
vandrer rundt fra Ven til Ven
i hver en landsbyskole.
  ----------------------------------------------------------------------

43
Roser og Forglemmigej
har paa denne Tid man ej,
men anden Blomst er kaaret.
Gækken kommer først paa Aaret
Bringer Bud om Fuglekvidder
Blomsterduft og gode Tider.
  ----------------------------------------------------------------------

44
For syvende Gang og sidste
De blev min Gæk.
Til Vaaren, når Knopperne briste,
saa maa jeg fra Skolen væk.
Men banker end lidt mit Hjerte
af Vemod og Afskedssmerte,
jeg kan ej Lysten modstaa,
noget ondt at gøre jeg maa.
Ja, skønt jeg ham elsker og ærer,
jeg gækker min gamle Lærer.
Ja, skilles end vor Vej,
saa hør i Løn
min lille Bøn:
”Forglem mig ej.”