1.
En lille Nisse paa Potten sad,
men hvad han gjorde det ved jeg ej,
men da han ned i Potten saa,
tre Vintergækker paa Bunden laa.
  ----------------------------------------------------------------------

2.
Du tænkte maaske at nogen dig skrev,
et nydelig lille Elskkovsbrev,
nej, pyt min Ven, Du skal ikke tro
at Elskovsbreve på Træerne gro.

Digtet i Ribe skrevet i Rom
gik Svendborg om til Inger det kom.
  ----------------------------------------------------------------------

3.
Lille hvide Vintergæk
din klokke for mig ringer
og Tiden som er fløjet væk
en kærlig Hilsen bringer.
Nar Nar Nar til næste Februar
  ----------------------------------------------------------------------

4.
Naar dette Brev Du lukker op,
da gi’r Dit Hjerte et lille Hop,
Du tror nok det er et Frierbrev,
men, ak, det er et Gækkebrev.
Digtet i Polen
Skrevet i Solen
Gik Odense om
Til dig det kom
Kaptajn Vom

Gæk Gæk Gæk Ha Ha Ha
  ----------------------------------------------------------------------

5.
En Dag da Vinden blæste
og Katten sad og hvæste.
Da gik jeg ud i Haven,
i Sne til midt paa Maven,
jeg skovled Sneen væk
Og fandt en Vintergæk.
  ----------------------------------------------------------------------

6.
Du lille Pige saa fager og fin
Du sidder som fuglen ud i Skrin,
og tænker paa ingen Fare,
men jeg skal nok Dig narre
det skal Du faa at se
af disse Gække tre

Gæk Gæk Gæk Ha Ha Ha
Nu maa du gøre Gilde
det maa ej være ilde
med Knas og fine Kager
fra Esbjerg Bageri,
Kaffe den brune
den maa du ej skaane
Vinen den søde
den maa du lad møde
Hvedebrød i hobetal
og en prægtig Dansesal 
  ----------------------------------------------------------------------

8.
Vi er to gode Venner
og bliver aldrig Fjender
om Land og Sø os skille ad
saa gem til Minde dette Blad
og skal end ogsaa det forgaa
saa skal vort Venskab dog bestaa.
Lille Gæk spirer kæk
op i snedækt.
Have jeg den Brød
Vennen sød
skænke den os som Gave
Den yndigste Rose at se
den gror saa tæt under sne,
den er saa hvid som en Due,
den putter jeg i min Hue,
og send den til dig hen.
Tag den af min Hue
og sæt den under din Snue
og og lugt så til den
til næsen den nyser
og Rumpen din fryser.
Du behøver ikke efter min Navn at søge,
det tabte jeg mellem Roskilde og Kjøge
da alle Kjøge Høns de fløj
tabte jeg det paa en lille Høj.
Digtet i Solen,
skrevet i Rom
så kan du selv gætte
hvorfra det kom.
Digtet af en Ungersvend
Skrevet med en daarlig Pen
Se nu her du Kjære,
hvad jeg vil forære
en lill Blomst så skjøn
den er baade hvid og grøn.
Nu er du gjækket ,
og sagen er klar
den gang du tog Brevet,
da blev du Nar.
Bag min lille Rosen hæk
staar en lille Sommergæk,
den er nylig kommet op
derfor frøs dens lill Krop.
Ha, ha nu er du gjækket
og gjækket skal du være
indtil en Rosin vejer et Pund.
Se her min lille Kjære,
hvad jeg dig vil forære
en dejlig lille Blomst,
som nylig kommen er
op af den frosne Jord.
Jeg sender den til dig min lille Ven
saa blid min ven bliv ikke vred
thi det er blot fornøjelse.
Jeg sender dig en Gave
en Blomst ud af min Have,
den første som fremtræder
er klædt i hvide Klæder.
Nu er du min Gjæk
og min Gjæk skal du være
indtil du gætter
hvorfra det kom.
Gjengæld skal du faa
for din gode Gave
jeg Gevinst vil hente
og en Blomst vil sende.
Skøn Jomfru luk dit Hjerte op,
modtag min lille Gjæk ,
da Sneen dækker Træets Top,
da spirer den saa kæk,
den stod saa ene som om den bad
skænk en Mage mig,
nu plukker jeg Gjækken glad
og sender den til dig.
Ha, ha nu blev du gjækket,
men bliv dog ej forskrækket
thi det var ret en morsom Knæk
hvorfor du være skal min Gjæk.
Gjæk, gjæk gjæk Ha, ha , ha
Dans paa Roser hvor du gaar
Held til alt hvad du atraaer
og naar du er lykkelig
det vil altid gør mig glad
Unge gode bedste Pige
Blomsten som jeg sender dig
er af Jordens bedste Grøde
skal den dig berede
du ikke ved af Hovmod
thi en god og kærlig Moder
lærte dig at gaa.
Sagtmodig fremom og (?) imod
og (?) (?) (?)
bliv derfor og altid ved som nu
da den sig lykkelig (frem…?)
der skal dig have til sin brud.
Gjækket er du bedste Pige.
Nu i det alat hvad du (?)
og det skal du ogsaa være
nu det te hele Aar.
Se nu her du Kjære,
hvad jeg vil forære
en lille Blomst saa skjøn
den er baade hvid og grøn.
Nu er du gjækket
og sagen er klar.
Den gang du tog Brevet
da blev en Nar.
De troer maaske at nogen skrev,
et nydeligt lille elskovs Brev,
men pyt lille Frøken De maa ikke tro,
at elskovs Breve paa træer gro,
men Gjækken den kan man altid finde,
selv under Sneen den skyder frem,
gjem den derfor som et Minde,
ja gjem den evigt i Deres Hjem.
Gjækket er De og gjækket skal De være
indtil De giver et Bal til min Ære.
Med en Pen og lidt Blæk
kan man frit skrive væk.
Og jeg sætter – og du gætter
straks hvem det er.
Thi det er let!
Vil du svare – skal du bare –
se at klare – disse rare
sorte Prikker – jeg er sikker
på du nikker – naar du kigger –
hvis du kender – dine Venner
nok det ender – med du sender
denne Gæk tilbage – inden otte Dage.
Nej nu maa du lige se
jeg faldt i en Bunke Sne,
men da jeg skrabte Sneen væk
jeg fandt en lille Vintergæk.
Dikke - Dikke – Dikke
Mit Navn det fik jeg ikke,
for Præsten han fik Hikke
så døbte han mig ikke
Dikke – Dikke – Dikke
Jeg er en lille Vintergæk
og præsenterer mig nok saa kæk,
med Bud om Vårens komme.
Lidt Gækkeri jeg drive vil,
men gætte rigtig skal der til,
før Paasken den er omme.
Jeg sender dig et Gækkebrev,
Men ak, jeg mangled Blæk.
Mit Navn jeg da med Prikker skrev,
gæt nu min kære Gæk.
Mit Navn er ikke Peter Blok,
Saa gætter du det nok.